Et skridt
tættere på en værkstedsudstilling

Den sidste store opgave, jeg har haft som praktikant, var den grafiske opsætning af en fondsansøgning til Carl Nielsen og Anne-Marie Carl-Nielsen Legat. Det hele startede med mindre projekter; en plakat og en invitation til en samtalemiddag, så jeg kunne blive fortrolig med både fortidens Anne Marie og det projekt, som nutidens Anne fra kontoret arbejder med. Som det første lavede jeg et moodboard på baggrund at tage afsæt i. Ler, håndværk, og taktil var alle ord, som gik igen i Anne og mine samtaler. 

Selve ansøgningen krævede til gengæld færdigheder i InDesign, jeg ikke havde. Heldigvis kunne en YouTube-video for begyndere give mig nok viden til at gå i kast med opgaven. For ikke at glemme erfarne kollegaer at spørge til råds.

Og i den helt rigtige Godsbanen-ånd lærte jeg mere og mere om programmet, da jeg sad med det i hændende. Så nu har jeg lyst til at lave alting i InDesign.

Annes hårde arbejde med projektbeskrivelse, bilagstekster, budget, tidsplan og så så meget mere, kulminerede, da vi mandag for et par uger siden satte os sammen for at gå i krig. Og det blev starten på en uge med et og kun et fokus: At få ansøgningen til at spille og emme af Anne Marie Carl-Nielsen. Vi valgte træbrættet med leret som et gennemgående element for at hylde Anne Maries opfindsomhed og eksperimenterede med forskellige opsætninger på hver af siderne. Og her er et udsnit af vores bud på, hvordan det ser ud. Jeg ville ønsker jeg kunne vise hele den sammenhængende ansøgning, men jeg har nedenfor udvalgt fire af de i alt 29 sider.

Og nogle absolut højdepunkter fra ugen: Jeg bliver nødt til at nævne det med at blive tryg i et nyt program én gang til, og så nåede vi deadline, selvom tidsplanen var stram.