KUNSTEN AT TAGE IMOD RIS OG ROS
Ved siden af arbejdet med hjemmeside og bookingflow, har jeg også været så heldig at få lov til at hjælpe Anne, som jeg kort introducerede i min første post. Nu må jeg gerne afsløre, at Anne er ansat som projektleder på et for-projekt vedrørende billedkunstner Anne Marie Carl-Nielsen, som levede fra 1863 til 1945 og for mit vedkommende er et nyt bekendtskab. Ikke desto mindre var Anne Marie Carl-Nielsen en sej kvinde og dygtig til sit fag, og det vil Godsbanen gerne kaste lys på med en stor værkstedsudstilling i 2026. For at det kan lykkes, skal der søges tilskud fra en fond lavet i selv samme kunstners og hendes mands Carl Nielsens navn. Og det er her jeg kan være med på den rejse. Ikke med erfaring indenfor fondsansøgninger, men med et (mere end forventet) stort mod til at sige ja til alt, der bliver sendt i min retning som praktikant.
Og så er jeg også allerede glad for at arbejde med grafisk design, og her er en gylden mulighed for at lære af nogle, der ikke bare er glade for det, men også har mange års erfaring med at skære helt ind til benet og nørde i detaljer. Til sidst kan jeg afsløre, at mit kendskab til Photoshop og InDesign er gået fra at være OK til programmer jeg godt tør skrive på mit CV nu;) Og programmer, som jeg er blevet meget glad for at arbejde i – det var ikke på min liste af mål for praktikken, så synes bare det er det fedeste, at det alligevel sneg sig ind!
Den helt store opgave, jeg skal kigge på sammen med Anne, er fondsansøgningen, som skal sendes til Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsen Legat. En ansøgning, som består af et omslag, en beskrivelse og en masse bilag, som alle skal præsenteres på en inspirerende og overbevisende måde. Så det er meget heldigt, at vi inden da har kunne varme lidt op med en plakat til en aktivitet, som Anne havde fået et mindre beløb fra fonden til at afvikle. Aktiviteten bestod i at modellere efter bondegårdsdyr og fungerede som en afprøvning på, om den store værkstedsudstilling kan fungere i praksis. Og til det skulle der bruges en plakat for at formidle til besøgende, hvad en ko, kalv og får – lavet 1:1, dog i glasfiber, skulle i Godsbanens Foyer sammen med en masse træbrætter og ler i lange baner.
Og det er her inspirationen til blogpostet titel kommer fra. Jeg lavede nemlig et udkast til plakaten, som endte med at se helt anderledes ud, efter at mine – og det kan jeg kun beundre – meget dygtige og skarpe kollegaer havde taget et kig på den. Det gjorde lidt ondt at få vurderet sit arbejde lige ud og lige for næsen af flere omgange, MEN hvor er det godt at blive udfordret som praktikant – både fagligt og personligt. Jeg tænker det endda kan styrke min selvtillid som multimediedesigner. Her er i hvert fald processen frem til en plakat, som jeg også er ret godt tilfreds med:
FØRSTE UDKAST
ANDET UDKAST
TREDJE UDKAST
ENDELIGE PLAKAT det med at begrænse sig og finde ind til den simple kerne holder stadig;)